SFT Virksomhedsprofil
Fagkyndige Tillidsmænd
Beskikkes af Domstolsstyrelsen i forbindelse med gennemførelse af
tvangsakkorder, i medfør af konkurslovens § 164 herunder retsplejelovens § 404, stk. 3".
Fagkyndige tillidsmænd anvendes ligeledes jfr. Aktieselskabslovens
§ 6b, ved vurdering og udarbejdelse af vurderingsberetning, ved
tegning af indskudskapital i forbindelse med etablering af selskaber,
når tegning sker ved apportindskud eller ved indskud af virksomhed.
SFT Erhvervsvurdering
SFT Erhvervsvurdering blev etableret i 1980 med det formål, at udvikle
og forbedre værdiansættelserne af virksomheders materielle og
immaterielle aktiver, under indtryk af, at disse værdiansættelser ofte
er af vital betydning for virksomhedernes beslutningsprocesser.
Det blev således muligt at samordne flere fagfolks viden om
værdiansættelser af virksomhedens forskellige aktiver i èn rapport
og med baggrund i samme oplysninger og vurderingskriterier.
Denne idè blev hurtigt forstået af erhvervslivet og i dag løser vi
mere end 500 opgaver om året.
SFT Erhvervsvurdering ejes i dag af direktør Steen Kallesøe og
direktør Niels Franklen, der begge er beskikkede af Domstolsstyrelsen
og som dagligt arbejder sammen med 6 faste vurderingsassistenter
med hver deres speciale.
Endvidere har vi samarbejde med ca. 40
specialister indenfor stort set alle brancher, hvorfor vi kan løse
vurderingsopgaver indenfor enhver branche.
SFT Erhvervsvurdering løser også opgaver i udlandet for danske
virksomheder og løser opgaver i Danmark for udenlandske firmaer,
hvorfor alle rapporter kan udfærdiges på de ønskede fremmedsprog.
Alle rapporter
afleveres såvel skriftligt som elektronisk.
SFT Erhvervsvurdering ajourfører og udvikler medarbejdernes
viden og kunnen om udviklingen indenfor de enkelte brancher
samt til lovgivningen, gennem interne kurser.
For at sikre vores kunder, har SFT Erhvervsvurdering en
ansvarsforsikring på op til kr. 2 millioner.